Restaurant & Vinbar
Hos Bielers er vi klar til at gøre dit næste restaurantbesøg både nemt og lækkert.
Vi er beliggende i Otterup på Nordfyn, kun 10 min. fra Hasmark og 15 min. fra Odense
Vores restaurant i Otterup byder på en afslappet atmosfære, hvor god mad, udvalgte vine og nærvær går hånd i hånd. Uanset om du kigger forbi til frokost, middag eller et glas vin i vores vinbar, står vi klar til at give dig en god oplevelse.
Vi samarbejde tæt sammen med lokale leverandører, især i sommerhalvåret hvor det grønne hentes frisk på gårdene.
Vi har borde både inde og ude, så du kan nyde maden i vinbaren eller på terrassen, når vejret tillader det.
Klik her for at se vores menu
Restaurant i Otterup med fokus på håndværk og råvarer
Bielers er kendt som et af de populære spisesteder i Otterup, og det er ikke tilfældigt. Vi lægger stor vægt på godt håndværk og laver maden fra bunden - lige fra fonde og saucer til brød, kager og desserter. I køkkenet finder du erfarne kokke samt dygtige faglærte, der alle deler passionen for kvalitet og smag.
Frokost, aften og oplevelser i vinbaren
I restauranten kan du vælge mellem flere oplevelser alt efter tidspunkt og lyst. Vores frokost à la carte er oplagt til en afslappet frokost midt på dagen, mens aften à la carte byder på veltilberedte retter, der passer til både hverdag og særlige anledninger. Derudover kan du kombinere mad og aktivitet med Spis & Bowl, som er en hyggelig og populær løsning for både familier og grupper.
I vinbaren kan du nyde et godt glas vin i rolige omgivelser, og vi afholder løbende events og smagninger, hvor mad og vin spiller sammen. Det gør Bielers til et oplagt valg, hvis du leder efter gode madoplevelser eller vinsmagning nær Odense.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores restaurant og vinbar - et sted med fokus på smag, håndværk og gode oplevelser.



